02 september 2011

Fødselsdage

For nogle uger siden skrev jeg i mit vennebrev om arbejdet med diverse godkendelser der skal til for at drive skole her.
En stor del af vores tid går med at opbygge relationer og få forbindelse til nogen der kan tale vores sag og til nogen der kan og vil fortælle os hvad loven rent faktisk kræver for at vi kan få de nødvendige godkendelser. Det kan være risikabelt at gøre brug af sådanne forbindelser.
En risiko ligger i at vi ved at gøre brug af `forbindelser` på høje steder ikke har kontrol over hvilke metoder der bliver anvendt. Når vi beder om oplysninger om hvordan vi opfylder kravene, kan det blive forstået som et spørgsmål om hvor meget vi skal betale under bordet og når vi beder om et møde med en embedsmand for at høre hvilke kriterier vi skal opfylde kan det blive hørt som et spørgsmål om hvem ellers der skal bestikkes.
En anden risiko er når dem der hjælper os ønsker at vi gør gengæld, og de ikke forstår eller deler vores ønske om at følge landets love.
I juni var jeg på vej ind til et møde med vores lokale parlamentsmedlem. En af medlemmerne i vores skolebestyrelse havde skaffet os en aftale. Da jeg kom til mødet var bestyrelsesmedlemmet ikke kommet endnu og en anden af vore forældre som var der i et andet ærinde tog mig med ind. (Der var mindst tredive der havde en aftale og alle på samme tid, så det var lidt svært at komme til og jeg var glad for hjælpen.)
Denne anden far bad os i sidste uge om at ændrede hans søns fødselsår. Det er almindeligt her fordi det giver studerende lidt længere tid til at bestå deres eksaminer og få arbejde. Regeringens aldersgrænse for nyansættelser er 35 år så hvis man kan skære et par år af alderen giver det lidt mere tid og lidt flere chancer.
Da vi svarede at vi ikke kunne eller ville ændre fødselsåret, var han tydelig vred over at vi, efter alt det han har gjort for os, ikke kunne gøre selv denne lille ting for ham; En dør blev sparket ind og der blev sendt tegn og verbale trusler igennem luften imod os.
Hvis jeg har talt rigtigt er dette den 6. fødselsdato vi har nægtet at ændre i år, men første gang datoen har tilhørt en elev med sådanne forbindelser.
Vi ved ikke af at vi bryder loven, så hvis denne far, som han truede med at gøre, lægger sag an imod os finder vi enten ud af at vi ikke bryder loven, ellers giver det os anledning til at rette op på forhold som vi ikke ved om i øjeblikket. Slutresultatet bliver så at vi opfylder flere af de lovkrav der skal til for at få vores godkendelse.
Bed for os om visdom og mod til at handle ret overfor alle.

LAMB Skole - Bangladesh

En del af LAMB
Integrated Rural Health & Development