15 marts 2008

Insekter

Edderkopper er meget almindelige her i Bangladesh. Denne på omkring 8 cm er stadig på fri fod på skolen. Det er som tak for at have spist en kakerlak. Vi har både denne slags og andre der jæger andre insekter og små frøer, de er nok mere almindelige end dem der spinder net. (Det er ikke normen at de som denne frivilligt udstiller sig på opslagstavlen.) Vi ønsker den god jagt.

09 februar 2008

Experimenter

2. klasse afprøver forskellige materialers egenskaber. Her er det hvor bøjeligt forskellige stænger er.

Murstenen til øverste etage

På skolen er arbejdet med den øverste etage lige begyndt. Vi takker Gud for midlerne til at gøre det færdig, og beder om fortsat beskærmelse. Murstenene er til overs fra de første to etager, der er også mere cement end vi havde brug for, nu håber vi det hele kan blive færdig inden påske.

02 januar 2008

Visa

Tak Gud og tak til dem der har bedt for mit visum. Jeg har fortalt mange om hvor svært det er at få visum til Bangladesh, om hvordan der kan gå måneder efter et visum er ophørt til det nye er stemplet i passet og det igen er muligt at rejse ind og ud af landet. Den 27 december, tre dage før det gamle visum udløb, fik jeg et stempel i mit nye pas så jeg kan blive i landet indtil 31 december 2008. Det er første gang jeg har fået mit nye visum inden det gamle udløb. Tak også Gud for Luke Sircar som har alt bøvlet med at indlevere ansøgninger og følge op på dem på visumkontoret.

 

LAMB Skole - Bangladesh

En del af LAMB
Integrated Rural Health & Development