Koncert

I aften var jeg til koncert. Det var Dhaka Children’s Chorous og Gemma’s Dance School der sang og optrådte. Jeg var med fordi overskuddet fra koncerten går til vores byggeri. Det er underligt at være genstand for andres gavmildhed. Korlederen havde spurgt om de måtte samle ind til musikinstrumenter til os og gik med til at samle ind til byggeriet. Det betyder at vi nu har et designeret musiklokale og instrumenter med.

Både koret og dansegruppen var fantastisk dygtige – det er en underlig oplevelse at få lov til at være med til en sådan begivenhed, og at være genstand for sådan gavmildhed.

Det er godt at blive mindet om hvad Gud gør for os og hvad han har gjort for os. Jeg blev bedt om ikke at forkynde under koncerten fordi der var mange børn fra ikke-kristne familier med. Det respekterede jeg naturligvis. Jeg vil dog her gerne give Gud ære for hans trofasthed.

Næsten færdig

På dette billede er der to ting der mangler inden den nye bygning er klar
til at blive taget i brug. Se om du kan finde dem.
Tak for lærere til over halvdelen af fagene i niende klasse og bed om at Gud
vil sende de rette til at møde børnenes behov. Bed om at vi må kende og
følge Guds vilje for skolen.

Derfor

I går kom en af vore forældre ind på mit kontor, han var oprørt over en fejl i hans løn. Det var forståeligt for vi havde taget cirka for noget de ikke skulle betale. Hans åbningsreplik var om at hvis vi forhøjede skolepengene ville han ikke betale mere. Jeg blev vred og sagde det lød som afpresning.

Derefter fortale han om hvordan han i år ikke kan købe kød eller frugt til børnene. Han fortalte om det lån han havde taget for at betale så den ældste søn kunne fortsætte i tiende klasse. Familien bor i et skur der læner sig op af naboens mur og ”kun står fordi det ikke ved hvilken vej det skal falde” og så læner det sig op af naboen.

Jeg skammede mig over min første reaktion for i virkeligheden er det jo flot at denne familie vælger at leve sparsommeligt så alle tre børn kan komme i skole og jeg endte med at glæde mig over at vi kan være med i denne families arbejde på at komme ud af fattigdommen.

 

Den sidste mursten er lagt

Hermed er den sidste mursten lagt i muren omkring taget. Mafisul lagde også den første i muren i stueetagen.
Det er dog damen i det andet billede der har slæbt mest. Hun har båret mursten, cement og sand helt fra begyndelsen og bortset fra enkelt tilfælde f.eks. når der er blevet støbt beton har Moni og hendes to kvindelige kollegaer, Mary og Bashonti båret de største byrder.