Selvstændighed

Vi fejrer nationens 41 år som nation og at landet ikke længere er under fremmed åg. Dagen fejres med lege, med sange, med poesi og med dans.
På billedet herover er det nogle af vore elever og andre ansattes børn der skal gå selv og balancere med en tallerken på hovedet.
Det er meget almindeligt at se mennesker med noget på hovedet, men som regel er det store tunge sække med ris eller kasser med andre varer der bliver transporteret på den måde, og som regel har man lov til at bruge hænderne.

Her er tre dansere som er noget spændte inden deres dans; de gjorde det rigtig godt. Dansene fortæller historier, tit noget fra ældgamle fortællinger. For det meste er det ligesom med eventyr om feer og trolde, at det magiske og religiøse indhold er forsvundet. Formen er bevaret, men eventyrene fortæller om kampen imellem det gode og det onde.

Internationale Modersmålsdag

I dag har vi fejret den Internationale Modersmålsdag på skolen. Det er første gang vi gør det med alle eleverne og det har været godt.

Andre år har vi holdt fri ligesom alle andre på LAMB, men regeringen udstedte sidste år et dekret om at alle skoler skal afholde arrangementer på denne og tre andre nationale helligdage hvert år.

Den Internationale Modersmålsdag var tidligere Sprogmartyrernes dag i Bangladesh. I januar 1952 blev Urdu erklæret statssprog i det udelte Pakistan. Da studenter i Øst Pakistan demonstrerede imod dette åbnede politiet ild imod demonstranterne og  dræbte nogle af dem. (Der er ikke helt enighed om hvor mange.)


Disse begivenheder bliver af mange set som begyndelsen på enden for forbindelsen imellem Øst og Vest Pakistan. Selvstændigheden vandt Bangladesh godt hjulpet af Indien efter en 9 måneder lang selvstændighedskrig  i 1971


I 1999 erklærede UNESCO dagen International Modersmålsdag. Der er stor stolthed over at Bangladesh på den måde har givet hele verden en mindedag.

Vi startede dagen med at lægge kranse og blomster ved det lokale mindesmærke og fortsatte med tegne og poesi konkurrencer på skolen.

Klovneri og andet godt i Bangladesh

Vi er godt i gang med et nyt semester og selvom der er meget at lave, er der også meget at sige tak for. Da vi begyndte sidste semester i august var vi seks færre lærere end vi ønskede, nu er de fire kommet tilbage og vi håber på endnu en om en måned.
Vores sidste regerings godkendelse udløb i juni sidste år, vi fik en forlængelse indtil udgangen af året, men nu har vi fået en ny femårig tilladelse til at drive LAMB; sygehus, udviklingsafdeling, undervisningsafdeling, vores skole og en ny sygeplejeskole som starter i marts.
Vi har allerede fået flere nye visaer til ansatte på LAMB. Da jeg kom tilbage til Bangladesh sidst i december 2010 udløb mit visum og det tog indtil midt i juni før jeg fik et nyt. Jeg har allerede fået min arbejdstilladelse for hele 2012 og regner med at få et visum meget snart.
Vi venter stadig spændt på en ny skolelov der kommer til at blive afgørende for hvordan skolen kommer til at se ud i fremtiden. Vi har samarbejdet med de lokale regeringskontorer og har fået god hjælp fra mange sider til at finde vej i lovgivningen og selvom der stadig er meget arbejde med dette, har vi håb om at Gud også vil sørge for denne del af arbejdet.

I det nye år har vi fået hjælp på mange måder og det er godt at huske på de mange velsignelser vi har fået. Der har været mange besøgende som har hjulpet til på skolen, to lærere fra USA hjalp os igennem september. En vietnamesisk-amerikansk bedstemor var her i oktober, mine forældre fra november til januar, en psykiater hjalp med evaluering af nogle elever med specielle behov, lokale forældre og kollegaer har hjulpet igennem året; nogen har taget timer på skolen, en advokat har hjulpet med det lovgivningsmæssige, nogen er bare kommet forbi med en kage når der har været ekstra travlt. På billedet bliver eleverne underholdt af en kendt klovn fra Korea som kom forbi, ikke bare fordi han kendte en som kendte vore to koreanske elever.
Om alt går vel begynder vi en at bygge endnu en etage på skolen om et par uger. Vi har fået økonomisk hjælp blandt andet fra Risskov Genbrug hvor min far også er et par dage om ugen. Sammen med opsparede midler betaler disse gaver for hele byggeriet. Det er altid svært at bygge samtidig med at skolen er åben, men vi beder om tålmodighed og forståelse fra begge sider når vi skal finde os i at have byggerod og byggelarm, og de skal finde sig i at have børn rendende imellem benene imens de bygger. [Det sidste skal ikke forstås bogstaveligt.]
Forleden læste jeg i Daniels bog hvordan Gud sendte sin engel til  Daniel med ordene, "Frygt ikke, [  ] for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld." Vi takker Gud for at han sørger for os, og beder om visdom og ydmyghed til at drive skolen her.
Tak for forbøn og støtte.

Fødselsdage

For nogle uger siden skrev jeg i mit vennebrev om arbejdet med diverse godkendelser der skal til for at drive skole her.
En stor del af vores tid går med at opbygge relationer og få forbindelse til nogen der kan tale vores sag og til nogen der kan og vil fortælle os hvad loven rent faktisk kræver for at vi kan få de nødvendige godkendelser. Det kan være risikabelt at gøre brug af sådanne forbindelser.
En risiko ligger i at vi ved at gøre brug af `forbindelser` på høje steder ikke har kontrol over hvilke metoder der bliver anvendt. Når vi beder om oplysninger om hvordan vi opfylder kravene, kan det blive forstået som et spørgsmål om hvor meget vi skal betale under bordet og når vi beder om et møde med en embedsmand for at høre hvilke kriterier vi skal opfylde kan det blive hørt som et spørgsmål om hvem ellers der skal bestikkes.
En anden risiko er når dem der hjælper os ønsker at vi gør gengæld, og de ikke forstår eller deler vores ønske om at følge landets love.
I juni var jeg på vej ind til et møde med vores lokale parlamentsmedlem. En af medlemmerne i vores skolebestyrelse havde skaffet os en aftale. Da jeg kom til mødet var bestyrelsesmedlemmet ikke kommet endnu og en anden af vore forældre som var der i et andet ærinde tog mig med ind. (Der var mindst tredive der havde en aftale og alle på samme tid, så det var lidt svært at komme til og jeg var glad for hjælpen.)
Denne anden far bad os i sidste uge om at ændrede hans søns fødselsår. Det er almindeligt her fordi det giver studerende lidt længere tid til at bestå deres eksaminer og få arbejde. Regeringens aldersgrænse for nyansættelser er 35 år så hvis man kan skære et par år af alderen giver det lidt mere tid og lidt flere chancer.
Da vi svarede at vi ikke kunne eller ville ændre fødselsåret, var han tydelig vred over at vi, efter alt det han har gjort for os, ikke kunne gøre selv denne lille ting for ham; En dør blev sparket ind og der blev sendt tegn og verbale trusler igennem luften imod os.
Hvis jeg har talt rigtigt er dette den 6. fødselsdato vi har nægtet at ændre i år, men første gang datoen har tilhørt en elev med sådanne forbindelser.
Vi ved ikke af at vi bryder loven, så hvis denne far, som han truede med at gøre, lægger sag an imod os finder vi enten ud af at vi ikke bryder loven, ellers giver det os anledning til at rette op på forhold som vi ikke ved om i øjeblikket. Slutresultatet bliver så at vi opfylder flere af de lovkrav der skal til for at få vores godkendelse.
Bed for os om visdom og mod til at handle ret overfor alle.