03 december 2008

Sidste skoledag

Jeg ved ikke hvem der fandt på at vi skulle holde skole- afslutning og give eksamens- beviser ud den sidste dag hvert semester, men faktum er at i morgen, torsdag den 4. december er sidste skoledag dette år. Dertil kommer at vi gerne vil tage ordentlig afsked med dem der rejser.

Vi lærere har arbejdet intenst med at blive klar til dagen, men jeg tror vi er bliver det. Alle har været ekstra stressede og det har kunnet mærkes, men efter i morgen bliver det en mere stille hverdag igen.

I morgen begynder vi dagen med en sidste generalprøve, derefter deler vi kager ud til patienterne på sygehuset og efter at børnene har ryddet op i deres klasselokaler gør vi alle klar til at eftermiddagens forestilling - det bliver ikke en helt traditionel forestilling, men vi håber at blive mindet om Guds gode julegave til os.

Eleverne har øvet og gjort klar til dagen. Det er en kæmpe velsignelse at vi har gode lærere der tager ansvar for underholdningen og som ønsker at gøre en indsats.

Ingen kommentarer:

LAMB Skole - Bangladesh

En del af LAMB
Integrated Rural Health & Development