Gå med fred

Bed for Prodip der fortalte mig i går at han ønskede at sige op og som rejste i dag. Han havde fået et tilbud han ikke kunne sige nej til og rejste med det samme.

Det er ærgerligt at der ikke engang var tid til at vi som lærerteam kunne sidde sammen og tage afsked; eleverne er på ferie. Jeg er taknemmelig for at vi stadig har de lærere vi har brug for, og beder om at Prodip må finde den ro han søger.

Juleafslutning 2008

Hvis du vil se billeder fra skolens juleafslutning kan du klikke her.

Sidste skoledag

Jeg ved ikke hvem der fandt på at vi skulle holde skole- afslutning og give eksamens- beviser ud den sidste dag hvert semester, men faktum er at i morgen, torsdag den 4. december er sidste skoledag dette år. Dertil kommer at vi gerne vil tage ordentlig afsked med dem der rejser.

Vi lærere har arbejdet intenst med at blive klar til dagen, men jeg tror vi er bliver det. Alle har været ekstra stressede og det har kunnet mærkes, men efter i morgen bliver det en mere stille hverdag igen.

I morgen begynder vi dagen med en sidste generalprøve, derefter deler vi kager ud til patienterne på sygehuset og efter at børnene har ryddet op i deres klasselokaler gør vi alle klar til at eftermiddagens forestilling - det bliver ikke en helt traditionel forestilling, men vi håber at blive mindet om Guds gode julegave til os.

Eleverne har øvet og gjort klar til dagen. Det er en kæmpe velsignelse at vi har gode lærere der tager ansvar for underholdningen og som ønsker at gøre en indsats.

Klassebilleder 2008

Vi har taget klassebilleder. Resten af billederne findes for enden af et klik på billedet af første klasse i højre kolonne.

Lys

Vi har lige haft besøg fra USA. De otte gæster rejser først i morgen tidlig. De har set skolen, sygehuset og udviklingsarbejdet ud fra LAMB; og de har fået lov til at se kulturen - i form af traditionelle danse, templer og moskeer.
De har også været rundt hos nogle af de familier hvis børn deres kirke er med til betale undervisning for.
I år har der været den tvist i besøget at nogle af de børn de støtter bor i murstenshuse. To af børnene er flyttet i bedre boliger. Da jeg begyndte at planlægge hvem vi skulle besøge var det lidt underligt at skulle have representanter for sponsorerne med til sådanne hjem. Efter at have tænkt over det tror jeg dog det er godt; for måske betyder det at den hjælp vi på LAMB er med til at give disse familier og andre omkring os, har givet dem det overskud der skulle til for at de kunne flytte op en tak og det er vel det en del af meningen med det vi gør.
Det var en god oplevelse at have gæsterne med rundt i forskellige hjem. Blandt andet fordi det var til gensidig glæde; elever bliver uddannede og familierne fik lov til at gengælde dette ved at byde gæsterne ind i deres hjems lys. Vel er lyset somme tider kun en staldlygte som den i billedet men der er god varme omkring.

Underholdning

Dagen blev afsluttet med underholdning - lidt ligesom til sølvbryllupper i
Danmark. Her var et par sange, mange skuespil og en masse humor. Nu tager vi så hul på de næste femogtyve år.
(Billedet er taget af Rusho i 5 klasse.)

Taler hele formiddagen

Her er det Gary Haftvenstein fra World Mission Prayer League (mit missionselskab og dem der formelt ejer LAMB) der minder os om ham, Jesus, hvis eksempel vi følger og i hvis navn vi tjener.

Optog efter morgenbøn

Ingen fest uden optog…

25 års Jubilæumsfesten er begyndt.

Den officielle fejring af LAMB Sygehus 25års dag er i morgen, men forberedelserne har været i gang længe. Denne uge har alle haft travlt med at gøre klar til festlighederne.
Der er sat en fin portal op foran hospitalet, der er malet rigtig mange steder, haverne er blevet gennemarbejdet og der er gjort rigtig godt rent.
Rigtig mange ansatte har brugt tiden denne uge til at forberede sange, musik, danse og anden underholdning til i morgen.
Køkkenet er i gang og der bliver arbejdet indtil maden bliver serveret i morgen til middag. Billederne her er taget omkring klokken elleve om aftenen og der er nu fuld gang i gryderne.

LAMB Sygehus er blevet 25 år

I anledningen af 25 års dagen for den officielle åbning af LAMB sygehus den 3. oktober 1983 holder LAMB fest den 7. november i år. Når vi holder festen en måned for sent skyldes det lokale helligdage. Alle naboer og venner er inviteret til fest. For dem der ikke kan komme her til LAMB er vores hjemmeside som godt nok er på engelsk et besøg verd. Hjemmesiden er ved at blive opdateret så man kan med fordel komme igen.

En dejlig årstid

Når der begynder at komme turister til Bangladesh hen i oktober ved vi at efteråret er kommet. Rejsearrangørerne der har ligget i dvale i den varme tid får mod på igen at sende grupper af gæster til Bangladesh.

Der er to slags besøgende; dem der kommer fra missionsselskaber og andre udviklingsorganisationer og venner og bekændte. Den første gruppe er ofte professionelle mennesker der er sendt hertil. Når de kommer skal de lære så meget som muligt om landet og den aktuelle organisation de støtter. Vi føler os forpligtigede til den umulige opgave at give et ærligt indtryk af Bangladesh og LAMBs arbejde i den tid vi får. Det kan spænde fra et par timer til en eller aller højest to dage. Tit er der flere ugers forberedelse til sådanne besøg. Ofte rejser gæsterne herfra og forsøger så godt de kan at motivere donororganisationer til at støtte LAMB økonomisk og individuelle mennesker til at bede for os.

Den anden gruppe af besøgende er venner og bekendte; mange i denne kategori kom fra den første gruppe men er blevet venner og bekendte fordi de er kommet tilbage hvert eller hvert andet år i lang tid. Andre er det fordi det er folk vi kender fra vore hjemlande eller fra andre sammenhenge. Uanset hvem de er er disse besøg nemmere. Det er ofte friske pust udefra, mennesker med indsigt i landet og det at arbejde i en fremmed kultur og det er ofte mennesker med tid og interesse for at lytte og med visdom til at spørge ind til det som er vore udfordringer her. Det er mennesker vi ikke skal forsøge at give et godt indtryk, men som vil hjælpe os til at blive et godt udtryk for Guds tilstædeværelse i Bangladesh.

Fra nu og indtil udgangen af november er der fem eller seks forskellige grupper eller individer der kommer forbi LAMB og skolen. Bed om at det må samvirke til bedste for Guds rige her og for mennesker vi er sendt til at tjene.

Billedquiz

Har du prøvet billedquizzen til højre? Klik på kortet over Bangladesh.
Der er præmier til bedste besvarelser. Svar kan indsendes ved at skrive kommentarer under hvert billede. Klik hvor der står 'kommentar' eller 'Comment'.

Tilbage til skolebænken

Vi har haft næsten to ugers efterårsferie nu. I dag er den sidste af hinduernes helligdage i deres fejring af gudinden Durga. Det har regnet - jeg blev gennemblødt på vej hjem fra en tur til floden - og det bliver set som et godt tegn på denne dag hvor gudestatuen bliver sejlet ud midt på en flod og 'druknet'.
Billedet er tre udenlandske lærere på tur til det nationale martyrs monument udenfor Dhaka.
Efter ferien fortsætter hverdagen. De største opgaver bliver at oplære vore to nye lærere, Prodip og Cornelius. De skal begynde at undervise selvstændigt, og de skal lære at gøre det så eleverne samtidig lærer selvtillid og nysgerrighed.
Vi arbejder også med at reorganisere skolen med ledere for 'primary school' (børnehave til og med femte) og 'upper school' (sjette til og med tiende). Der skal også være lærere der specialiserer sig indenfor de forskellige fag. Det går lidt trægt; dels er vi langsomme, dels fortalte den første af lærerne at hun havde fået andet arbejde et par uger efter at jeg først snakkede med hende om hun troede hun ville passe i en ledende stilling og derefter skete det samme med den næste lærer jeg snakkede med.
Vi har også brug for forbøn for visaer. Det er et årligt tilbagevendende problem at der går kludder i nogle af visaerne. April Longeneckers ansøgning blev væk på et eller andet skrivebord og hun er nu i den situation jeg var i for tre år siden, at hun er i fare for at måtte rejse ud af landet fordi myndighederne ikke har behandlet ansøgningen om politigodkendelsen uden hvilken hun ikke kan få den arbejdstilladelse der skal bruges som grundlag for at hun kan få visum. Bed for Luke og de andre på vores kontor som arbejder ihærdigt på at fremskynde sagsbehandlingen.
Gud har været trofast indtil i dag så vi ikke grund til andet end at stole på at han fortsat vil være det. For os der har visum og har fået det flere gange er spændingen mest hvordan Gud vil gøre det, men for andre der ikke har prøvet det før kan det godt være meget stressfyldt.

Et halvt semester

Endelig...

Sådan tror jeg de fleste af os føler.

Endelig er det blevet den efterårsferie på LAMB Skole vi har ventet efter de sidste par uger.

De sidste par uger har været hårde for os alle. Det er hårdt arbejde og det har været ekstra hårdt at vi har måttet sige farvel til to lærere fordi de skulle læse videre og fordi fire andre lærere har søgt arbejde hos den samme kristne velgørenhedsorganisation. To af dem har fået tilbudt arbejde, jeg ved ikke om de andre. Den første der fik tilbudt arbejde er vores bedste nationale lærer og det sværeste er nok at hun ikke fortsætter i et arbejde hvor hun skal undervise. Motivationen for at skifte arbejde, siger hun selv, er lønnen og forventningen om fremtidige forfremmelser. Den pågældende organisation betaler over dobbelt så meget som os – det kan vi ikke hamle op med, og jeg er ikke sikker på vi ville hvis vi kunne, for vore penge skal helst gå til at hjælpe de fattige og ikke (kun) dem der hjælper de fattige.

Det hårdeste ved det hele er nok at der er en forfærdelig masse halve sandheder og hele løgne i luften. En af dem der søger væk indrømmer over for mig at hun ikke har sagt sandheden om helbredet til den nye arbejdsgiver – hun har ikke løjet for de har ikke spurgt om lige netop det problem. For mig betyder det at jeg ikke stoler på hende, men her i Bangladesh er alt gråzoner alligevel. Hun har ikke løjet og det er det vigtigste. Hun tog godt nok til Dhaka tidligt så hun kunne få en ny undersøgelse der ikke havde LAMBs lægers detaljerede informationer om problemet skrevet på lægeerklæringen, nu må den nye arbejdsgiver selv se om de kan finde ’fejlen.’

En anden lærer har søgt om betalt fravær for at komme på et Bibelkursus. Det er dejligt at vore lærere er interesserede i at lære mere om Gud. Fordi jeg spurgte direkte kom det frem at hun godt nok skal til samtale en af dagene. Hun ville ikke lyve for mig, men ville hun have sagt at hun skulle andet med fridagene end det Bibelkursus hun søgte om hvis jeg ikke havde spurgt.

En af vore elever kom tilbage til skolen efter 18 måneder. I juli var det fordi de indså de havde begået en fejl ved at tage hende ud og hellere ville have hende i vores skole end i en lokal skole. De havde set at hun kunne klare sig i de andre fag, og så måtte vores skole være god nok. Mindre end to måneder senere bad moren om en evaluering til en kostskole i Indien som de ønsker at sende hende til. Moren har ikke løjet for mig, men... Moren nævnte i juli at de ville kunne sende hende videre i det engelske system, så hun løj ikke for mig, men ville vi have taget pigen tilbage hvis vi vidste deres formål var at sende hende til Indien efter et år. Når moren indrømmede hendes fejl da hun havde taget datteren ud halvandet år tidligere og anerkendte vores skole for to måneder siden, mente hun det eller var det fordi hun ønskede noget andet...

Hvad ville være sket hvis de alle havde sagt hele sandheden fra begyndelsen?

(Alle tre jeg har skrevet om her er kristne, en er et meget respekteret medlem af vores menighedsråd og aktiv i kristent arbejde.)

Gud har været trofast imod os. Vi har ansat to nye lærere og jeg er overbevist om at Han vil sørge for os. Jeg holder mig, somme tider krampagtigt, til løftet i Esajas 40:31 ’de der håber på Herre, får nye kræfter...’

LAMB Skole og LAMB Projektet er på nogen måder en fremmed fisk i dette vand. Hvordan finder vi balancen mellem at svømme i dette vand og at holde fast ved det der er sandt og godt. Tak for forbøn.

Nyt skoleår

Vi er i gang igen. Første skoledag er vel overstået og børnene er tilbage, lige bortset fra de to der har røde hunde og hende der er i Indien fordi hendes bedstemor skulle opereres. Det er godt at have børn i lokalerne igen – og for første gang i de nye lokaler. Vi havde god plads til de 93 (af 96) børn og lærerne i vores nye musik og forsamlingslokale. På billedet er Tarcisius i gang med morgenandagten i dette lokale. Hvis det var lidt trangt var det mere på grund af de 15 forældre der også skulle være med og som ikke kunne sidde på gulvet.

Vi har haft travlt og det kommer til at gå stærkt meget af året, men som altid har Gud været trofast og sendt os de hænder vi har haft brug for til undervisningen. En af vore lærere, en volontør, rejser i begyndelsen af september. Det bliver spændende at se hvem der så skal tage hans timer. Mark Harrop har været en uvurderlig hjælp i sommerperioden til at hjælpe med at skaffe, flytte, organisere, dokumentere og i øvrigt tage sig af i hundrede vis af små opgaver på skolen.

Der er meget at være taknemmelig for; en del af vore familier har fået brug for en ekstra hånd på grund af fødevarekrisen og lige inden vi begyndte igen fik vi en pengegave så vi kunne give fire familier en lille håndsrækning så de kan få økonomien til at løbe rundt. Det kan somme tider føles som om vi er en Lasse Lasse lille i en stor stor verden med mange behov, men det er godt at kunne gøre en forskel for nogle få. Bed for os om at vi og familierne må se at hjælpen kommer fra Gud.

 

Åbning af skolebyggeriet

Det er stadig ikke helt færdig, men hvad der er tilbage er kun detaljer - vigtige detaljer rigtig nok, men detaljer og vi regner med at det bliver færdig i løbet af næste uge.
Næste uge er vores eksamensuge så derfor havde vi bøn i de nye lokaler i dag. Vores bøn var tak til Gud for den gave det er, og for dem der har slidt så hårdt for at få det bygget, men det var også en bøn om at eleverne må lære så det de har brug for til deres eget liv, og til landets bedste. Det var det eleverne nævnte; Gud til ære.

Koncert

I aften var jeg til koncert. Det var Dhaka Children’s Chorous og Gemma’s Dance School der sang og optrådte. Jeg var med fordi overskuddet fra koncerten går til vores byggeri. Det er underligt at være genstand for andres gavmildhed. Korlederen havde spurgt om de måtte samle ind til musikinstrumenter til os og gik med til at samle ind til byggeriet. Det betyder at vi nu har et designeret musiklokale og instrumenter med.

Både koret og dansegruppen var fantastisk dygtige – det er en underlig oplevelse at få lov til at være med til en sådan begivenhed, og at være genstand for sådan gavmildhed.

Det er godt at blive mindet om hvad Gud gør for os og hvad han har gjort for os. Jeg blev bedt om ikke at forkynde under koncerten fordi der var mange børn fra ikke-kristne familier med. Det respekterede jeg naturligvis. Jeg vil dog her gerne give Gud ære for hans trofasthed.

Næsten færdig

På dette billede er der to ting der mangler inden den nye bygning er klar
til at blive taget i brug. Se om du kan finde dem.
Tak for lærere til over halvdelen af fagene i niende klasse og bed om at Gud
vil sende de rette til at møde børnenes behov. Bed om at vi må kende og
følge Guds vilje for skolen.

Derfor

I går kom en af vore forældre ind på mit kontor, han var oprørt over en fejl i hans løn. Det var forståeligt for vi havde taget cirka for noget de ikke skulle betale. Hans åbningsreplik var om at hvis vi forhøjede skolepengene ville han ikke betale mere. Jeg blev vred og sagde det lød som afpresning.

Derefter fortale han om hvordan han i år ikke kan købe kød eller frugt til børnene. Han fortalte om det lån han havde taget for at betale så den ældste søn kunne fortsætte i tiende klasse. Familien bor i et skur der læner sig op af naboens mur og ”kun står fordi det ikke ved hvilken vej det skal falde” og så læner det sig op af naboen.

Jeg skammede mig over min første reaktion for i virkeligheden er det jo flot at denne familie vælger at leve sparsommeligt så alle tre børn kan komme i skole og jeg endte med at glæde mig over at vi kan være med i denne families arbejde på at komme ud af fattigdommen.

 

Den sidste mursten er lagt

Hermed er den sidste mursten lagt i muren omkring taget. Mafisul lagde også den første i muren i stueetagen.
Det er dog damen i det andet billede der har slæbt mest. Hun har båret mursten, cement og sand helt fra begyndelsen og bortset fra enkelt tilfælde f.eks. når der er blevet støbt beton har Moni og hendes to kvindelige kollegaer, Mary og Bashonti båret de største byrder.

Elle bælle

I mange år har vi haft svært ved at fylde skolen. Forældre har ikke sendt deres børn fordi de var i tvivl om vores kvalitet. 12 år er lang tid, men det har det taget. I år har vi 42 ansøgninger om optagelse på skolen og pludselig skal vi vælge.

Hvem skal have lov og hvem ikke. Jeg er klar over at dette er et almindeligt problem for skoler over hele verden. Det handler om hvem vi er. Skal jeg tage Nadia fordi hendes forældre er rige og kan betale alle omkostninger? Hvis jeg gør, betyder det at vi kommer så meget tættere på at have balance i budgettet. Det betyder måske også at jeg ikke kan tage Romio hvis familie ikke kan betale andet end en brøkdel af udgifterne til skolegangen. I tolv år ville jeg skulle finde finansiering for at dække hans udgifter, men det problem får vi ikke, for der er ikke plads til flere.

Hvem er vi, eller hvorfor holder vi skole her? Svaret er at vi er her for at LAMB skal kunne tjene Gud ved at give medicinsk og udviklingshjælp til fattige i denne del af Bangladesh. Vi er her så de rige ansatte ikke flytter væk. Vi er her så de veluddannedes børn kan blive ligeså veluddannede som deres forældre. Hvis vi vælger at tage de riges børn så får de fattige bedre behandling, men hvis vi fravælger de fattige fordi de er fattige, bekræfter vi at det er i orden at de fattige ikke får den samme gode skolegang som de rige; hvad for værdi er det?

AKASH        SULTANA        NOOR        JARINTASNIM        MEREY        KIM        SHAZHAN        CHAKMA        SAHA        SARKER        ROY        HANSDAK        SHACHYO        MURMU        CHOWDHURY        HEMBROM        FAHIM        IQUBAL        ROY        MARAK        ROY        DAS        MIM        MONDAL        HASDA        MURMU        KHALKO        COSTA        SIAM        RAY        BISWAS        SARKER        RAHMAN        SHAURIN        BARMON        TASFIA        KIM        MARANDY        MURMU        RAHMAN        SOMORIO        MUIZ        SUMS

 

Beskyttelse

Vi har fået rigtige sikkerhedsbriller til brug i fysiktimerne, men også her kan man græmme sig ved at skulle have ’svømmebriller’ på i al offentlighed. Der er dog ikke noget at stille op længere, det er trods alt bedre at kunne se sig selv i øjnene fordi man har været smart end at se smart ud men ikke at kunne se nogen som helst i øjnene.

Sidste støbning

Med fare for at bruge et fagudtryk som ikke findes oplyses I hermed om at de sidste gulve i det nye byggeri er blevet støbt. Det er det sidste store projekt inden vi forhåbentlig vis snart kan flytte ind. Når gulvene har stået under vand i en uge kan vi sætte dørene i og hvis de elektriske installationer også virker kan vi tage lokalerne i brug fra den første uge i maj.

Gennembrud

På billedet kan I se vores bygherre i gang med det store gennembrud.
Det er weekend og for ikke at forstyrre timerne næste uge er der blevet brudt hul i muren imellem de to skolebygninger. Inden søndag morgen skulle der gerne være en dør her og så håber vi på at kunne fortsætte timerne - og byggeriet uforstyrret.

Godt nytår

Du ønskes et rigtig godt nytår 1415.

I Bangladesh følger vi en kalender der er en kombination af den islamiske og den hinduistiske kalender. For mange år siden fandt man ud af at det kortere islamiske år gjorde det svært for landarbejdere at betale lån tilbage når det nye år faldt elleve dage tidligere hvert år. Ved at følge det traditionelle år med 365 dage og den lokale hinduistiske kalender blev det muligt for alle at betale lån tilbage. Da området var muslims regnede man tilbage til Muhammeds fødsel og begyndte tidsregningen derfra.

Vi fejrer det med farverigt tøj og prosessioner og med kold ris efterladt fra sidste år - eller i går.

I øvrigt er det solopgangen der skal ses, så der er ikke nogen nytårs aften eller fyrværkeri men morgensol og kolde tæer i græsset.

Når flaget skal op

Søndag morgen tidlig skal flaget op til lyden af nationalsangen.
Når vi fem minutter før tid finder ud af at snoren har sat sig fast kalder
vi på pedellen og får løst problemet så hurtigt at jeg ikke kan nå at hente
kameraet før han er på vej ned igen.

Ny Voluntør

Alan Kaiser er vel ankommet til LAMB Skole. Her spiller han dog skak med en
af mine naboer.
Bed og tak for Alan og de andre voluntører og lærere der arbejder på LAMB.

God påske

Eleverne og lærerene ønsker jer alle en velsignet påske.
Han er opstanden. Det er grund til glæde.
Ovi i 8. klasse har lavet kunstværket.

LAMBs nye website

LAMB Integrated Rural Health & Development Project har fået et nyt website. Kig omkring og se et udsnit af de mange aktiviteter der foregår ud fra LAMB.

Websitet der er på engelsk kan findes på www.lambproject.org eller ved at klikke på linket i højre kolonne.

Byggeriet

Første sal er nu kommet så langt at vi kunne være flyttet ind. Glarmesteren har spurgt om at få lov til at vente med at sætte ruder i så han kan gøre det hele på en gang. Det er nok fordi han er bange for at ruderne bliver knust af murerne som stadig er i gang ovenpå. Vi har lært af Bergers malespecialister at cementen helst skal tørre i mindst to måneder så der kommer nok ikke maling på væggene før til efteråret, for det er almen viden her at man ikke kan male i regntiden. Snart sniger luftfugtigheden sig op i halvfemserne og der bliver den så indtil oktober hvis vejret ter sig som normalt.

 

På billedet er en gruppe lærere på tur i de nye lokaler.

Insekter

Edderkopper er meget almindelige her i Bangladesh. Denne på omkring 8 cm er stadig på fri fod på skolen. Det er som tak for at have spist en kakerlak. Vi har både denne slags og andre der jæger andre insekter og små frøer, de er nok mere almindelige end dem der spinder net. (Det er ikke normen at de som denne frivilligt udstiller sig på opslagstavlen.) Vi ønsker den god jagt.

Experimenter

2. klasse afprøver forskellige materialers egenskaber. Her er det hvor bøjeligt forskellige stænger er.

Murstenen til øverste etage

På skolen er arbejdet med den øverste etage lige begyndt. Vi takker Gud for midlerne til at gøre det færdig, og beder om fortsat beskærmelse. Murstenene er til overs fra de første to etager, der er også mere cement end vi havde brug for, nu håber vi det hele kan blive færdig inden påske.

Visa

Tak Gud og tak til dem der har bedt for mit visum. Jeg har fortalt mange om hvor svært det er at få visum til Bangladesh, om hvordan der kan gå måneder efter et visum er ophørt til det nye er stemplet i passet og det igen er muligt at rejse ind og ud af landet. Den 27 december, tre dage før det gamle visum udløb, fik jeg et stempel i mit nye pas så jeg kan blive i landet indtil 31 december 2008. Det er første gang jeg har fået mit nye visum inden det gamle udløb. Tak også Gud for Luke Sircar som har alt bøvlet med at indlevere ansøgninger og følge op på dem på visumkontoret.