16 januar 2009

Voluntører og lærere på LAMB Skole

Der går næsten ikke en måned imellem hver gang vi tager afsked med en medarbejder eller byder velkommen til nye. Når der kommer nye til gør vi ikke så meget ud af det - det er de nye der gør livet lettere for os.
Her i januar er to nye lærere kommet til. Begge har været her før, den ene endog som elev. Eliel begynder først i morgen, men han begyndte for tolv år siden som elev i tredie klasse og har arbejdet som lærer i to omgange siden. Eliel er god til fysik og kemi og så har han godt engelsk, derfor er det oplagt at ansætte ham når der som nu er pauser i hans studier. Eliel regner med at blive her indtil sommer.
Ken Ford-Powell er læreruddannet fra England og har to gange tidligere været på LAMB som voluntør i en måned om gangen. Nu er han og familien flyttet hertil for at arbejde i tre år. Det rykker i udviklingen når der kommer gode kræfter til og vi er taknemmelige til Gud for det.


Alan Kaiser - her sammen med tredje klasse - har været på LAMB i et år. Han er en af en lang række voluntører der har været med til at løfte skolen op igennem årene. Alan har undervist i bibelkundskab og i engelsk. Han har udfordret os alle ved at drage os alle med ind i hans overvejelser og spørgsmål.
Et af de helt store plusser ved voluntører er den evne og energi de har til at engagere vore elever og lærere i fritiden. Alan har været med til at give, specielt drengene, aktiviteter og fællesskab som opbygger og måske gør mere for dannelsen end mange skoletimer fordi de bygger på frivillighed og venskab.
Har du lyst til at prøve selv kan du skrive mail til christianv snabel-a lambproject.org

Ingen kommentarer:

LAMB Skole - Bangladesh

En del af LAMB
Integrated Rural Health & Development