Koncert

I aften var jeg til koncert. Det var Dhaka Children’s Chorous og Gemma’s Dance School der sang og optrådte. Jeg var med fordi overskuddet fra koncerten går til vores byggeri. Det er underligt at være genstand for andres gavmildhed. Korlederen havde spurgt om de måtte samle ind til musikinstrumenter til os og gik med til at samle ind til byggeriet. Det betyder at vi nu har et designeret musiklokale og instrumenter med.

Både koret og dansegruppen var fantastisk dygtige – det er en underlig oplevelse at få lov til at være med til en sådan begivenhed, og at være genstand for sådan gavmildhed.

Det er godt at blive mindet om hvad Gud gør for os og hvad han har gjort for os. Jeg blev bedt om ikke at forkynde under koncerten fordi der var mange børn fra ikke-kristne familier med. Det respekterede jeg naturligvis. Jeg vil dog her gerne give Gud ære for hans trofasthed.

Næsten færdig

På dette billede er der to ting der mangler inden den nye bygning er klar
til at blive taget i brug. Se om du kan finde dem.
Tak for lærere til over halvdelen af fagene i niende klasse og bed om at Gud
vil sende de rette til at møde børnenes behov. Bed om at vi må kende og
følge Guds vilje for skolen.

Derfor

I går kom en af vore forældre ind på mit kontor, han var oprørt over en fejl i hans løn. Det var forståeligt for vi havde taget cirka for noget de ikke skulle betale. Hans åbningsreplik var om at hvis vi forhøjede skolepengene ville han ikke betale mere. Jeg blev vred og sagde det lød som afpresning.

Derefter fortale han om hvordan han i år ikke kan købe kød eller frugt til børnene. Han fortalte om det lån han havde taget for at betale så den ældste søn kunne fortsætte i tiende klasse. Familien bor i et skur der læner sig op af naboens mur og ”kun står fordi det ikke ved hvilken vej det skal falde” og så læner det sig op af naboen.

Jeg skammede mig over min første reaktion for i virkeligheden er det jo flot at denne familie vælger at leve sparsommeligt så alle tre børn kan komme i skole og jeg endte med at glæde mig over at vi kan være med i denne families arbejde på at komme ud af fattigdommen.

 

Den sidste mursten er lagt

Hermed er den sidste mursten lagt i muren omkring taget. Mafisul lagde også den første i muren i stueetagen.
Det er dog damen i det andet billede der har slæbt mest. Hun har båret mursten, cement og sand helt fra begyndelsen og bortset fra enkelt tilfælde f.eks. når der er blevet støbt beton har Moni og hendes to kvindelige kollegaer, Mary og Bashonti båret de største byrder.

Elle bælle

I mange år har vi haft svært ved at fylde skolen. Forældre har ikke sendt deres børn fordi de var i tvivl om vores kvalitet. 12 år er lang tid, men det har det taget. I år har vi 42 ansøgninger om optagelse på skolen og pludselig skal vi vælge.

Hvem skal have lov og hvem ikke. Jeg er klar over at dette er et almindeligt problem for skoler over hele verden. Det handler om hvem vi er. Skal jeg tage Nadia fordi hendes forældre er rige og kan betale alle omkostninger? Hvis jeg gør, betyder det at vi kommer så meget tættere på at have balance i budgettet. Det betyder måske også at jeg ikke kan tage Romio hvis familie ikke kan betale andet end en brøkdel af udgifterne til skolegangen. I tolv år ville jeg skulle finde finansiering for at dække hans udgifter, men det problem får vi ikke, for der er ikke plads til flere.

Hvem er vi, eller hvorfor holder vi skole her? Svaret er at vi er her for at LAMB skal kunne tjene Gud ved at give medicinsk og udviklingshjælp til fattige i denne del af Bangladesh. Vi er her så de rige ansatte ikke flytter væk. Vi er her så de veluddannedes børn kan blive ligeså veluddannede som deres forældre. Hvis vi vælger at tage de riges børn så får de fattige bedre behandling, men hvis vi fravælger de fattige fordi de er fattige, bekræfter vi at det er i orden at de fattige ikke får den samme gode skolegang som de rige; hvad for værdi er det?

AKASH        SULTANA        NOOR        JARINTASNIM        MEREY        KIM        SHAZHAN        CHAKMA        SAHA        SARKER        ROY        HANSDAK        SHACHYO        MURMU        CHOWDHURY        HEMBROM        FAHIM        IQUBAL        ROY        MARAK        ROY        DAS        MIM        MONDAL        HASDA        MURMU        KHALKO        COSTA        SIAM        RAY        BISWAS        SARKER        RAHMAN        SHAURIN        BARMON        TASFIA        KIM        MARANDY        MURMU        RAHMAN        SOMORIO        MUIZ        SUMS

 

Beskyttelse

Vi har fået rigtige sikkerhedsbriller til brug i fysiktimerne, men også her kan man græmme sig ved at skulle have ’svømmebriller’ på i al offentlighed. Der er dog ikke noget at stille op længere, det er trods alt bedre at kunne se sig selv i øjnene fordi man har været smart end at se smart ud men ikke at kunne se nogen som helst i øjnene.